Bølgerne er gået højt, siden Venstres politiske ordfører Inger Støjberg i sidste uge skrev en kronik i Berlingske.

I kronikken lufter Støjberg den tanke, at der kan stilles forskellige krav til udlændinge, der ønsker at komme hertil alt efter, om man er kristen amerikaner eller svensker, eller om man er muslimsk pakistaner eller somalier.

Forkert skel mellem kristne og muslimer
Kronikken har genstartet debatten om Danmarks udlændingepolitik, og jeg har mødt mange holdninger og kommentarer – hovedsageligt kritiske. Og det er en kritik, jeg godt forstår.

Når mennesker ønsker at blive en del af det danske samfund, skal de ikke vurderes på deres religion. Det handler ikke om, hvorvidt man er kristen amerikaner eller muslimsk somalier. Det handler om ens syn på det samfund, man ønsker at være en del af. Og vi har desværre set eksempler på, at vold og mord i protest imod demokratiet lige så vel kan have arnested i Norge som i Pakistan.

Kristne i modsætning til muslimer er med andre ord ikke det rigtige skel for, hvem vi ønsker at byde velkommen. Hvis man grundlæggende er imod værdier som demokrati, ytrings- og religionsfrihed, så er det danske samfund ikke det rigtige sted at vælge som hjem – uanset hvilken religiøs baggrund man har.

Åbenhed for dem, der kan og vil – og dem, der har brug for det
Modsat skal vi være parate til at tage imod dem, der kan og vil – og dem, der har brug for det.

For det første har vi påtaget os et engagement i verden, fordi vi tror på, at vores værdier om frihed og demokrati er vigtige at kæmpe for, og også bør gælde der, hvor diktatoriske regimer stadig råder. Med til det engagement hører, at vi åbner vores døre, når mennesker bliver forfulgt eller bliver drevet på flugt.

For det andet har vi brug for, at mennesker kan komme hertil fra andre kulturer, fordi det er med til at åbne vores eget udsyn imod en større verden end den danske. Vi har brug for, at det er nemt og enkelt for virksomheder at få arbejdskraft hertil fra udlandet, fordi det er med til at styrke konkurrenceevnen og dermed sikre, at det danske samfund fortsat kan forblive et rigt og godt samfund at leve i.

Valget handler om meget andet
Det er samtidigt vigtigt at være opmærksom på, at udlændingepolitikken ikke bliver det afgørende, når vi på et tidspunkt igen skal til valgurnerne. Vores samfund står over for mange og vigtige muligheder og udfordringer. Integration og spørgsmålet om grænsernes åbenhed er to af emnerne, men langt fra de eneste.

Vi har været igennem en finanskrise – vi er måske knapt nok igennem den – der har stillet spørgsmålstegn ved, hvad vi skal leve af i fremtiden. Hvordan ser fremtidens velfærd ud? Hvordan gør vi det attraktivt at skabe og fastholde arbejdspladser? Hvordan skal balancen være imellem statens opgaver og civilsamfundets? Hvordan kan vi fortsat engagere os og tage ansvar i verden?

Alt det bliver afgørende at diskutere i den kommende tid. Det betyder ikke, at vi ikke skal diskutere udlændingepolitik. Det må bare ikke stå alene!