Du opfatter samtalen som et professionelt møde, og du er meget tilbageholdende med at fortælle personlige og private ting om dig selv. Du nævner lidt om din familiesituation – du har en datter på 3 og din mand rejser meget – og du lader psykologen ane, at det kan være svært at skabe den balance mellem arbejdsliv og familie, du egentlig ønsker, men du prøver at opretholde den professionel facade i samtalen. Du lader psykologen forstå, at du skal føle dig meget tryg, for at du åbner om mere private sider om dig selv.