Psykologsamtale
Måske er du stresset og oplever, at kroppen siger fra.
Måske står du i en livskrise, som du har svært ved at håndtere.
Måske oplever du konflikter eller andre udfordringer på din arbejdsplads.
Måske søger du personlig udvikling og har lyst til, at blive klogere på dig selv, dine følelser, tanke- og handlemønstre.
I et terapiforløb arbejder vi med din trivsel og udvikling som menneske. Ofte er afsættet en problemstilling, der knytter sig til dit arbejdsliv – men vi kan tale om alt, der har en betydning for dig.
Det terapeutiske rum er fortroligt, og alt, hvad vi taler om, forbliver mellem os.
Hvis du ønsker et samtaleforløb – eller bare gerne vil høre mere – så kontakt mig på ml@madslindholm.dk eller på tlf. 40 44 48 44.
Herefter mødes vi til en indledende samtale, hvor vi om de problemstillinger, du ønsker at arbejde med, og vi aftaler en plan for det videre forløb.
Relationen mellem os er afgørende for, at du kan nå dine mål med samtaleforløbet, og derfor er den indledende samtale en god anledning til at vurdere om du føler, at samarbejdet kan bringe dig derhen, hvor du ønsker.
Et samtaleforløb varierer i længde alt efter problemstilling.
Hver samtale varer 60 min.
Vi mødes på mit kontor på Østre Kanalgade 20 i Aalborg. Der er 1 times-parkering i området, og blot et par hundrede meter væk ligger C. W. Obels p-hus.
Alt hvad vi taler om, er underlagt tavshedspligt. Ingen vil få at vide, hvad vi taler om, med mindre vi aftaler andet.
Har du en lægehenvisning til psykologbehandling, kan du få tilskud ved de psykologer, der har ydernummer (overenskomst med sygesikringen).
Jeg har ikke ydernummer, og du kan derfor ikke modtage tilskud til samtaleforløb hos mig.
Jeg følger Etiske principper for nordiske psykologer, som handler om respekt, kompetence, ansvar og integritet. Du kan læse mere på www.wice.dk/etik
Jeg er særligt inspireret af disse psykologiske retninger. Har du spørgsmål til min metode og måde at arbejde på, er du altid velkommen til at spørge.
Eksistentialismen er en filosofisk retning, der bl.a. lægger vægt på, at vi kan give vores liv mening igennem de valg, vi træffer.
I Danmark forbindes eksistentialismen især med Søren Kierkegaard.
Et narrativ betyder en historie eller en fortælling.
Den narrative metode sætter fokus på hvilken fortælling, vi fortæller om os selv og hvilken betydning, det har for den måde, vi møder andre og selv bliver mødt på.
Kognitiv terapi beskæftiger sig med vores tankemønstre.
Her er der særligt fokus på, hvordan vores tanker om os selv og de relationer, vi indgår i, har en betydning for vores muligheder for handling og forandring.
Den psykodynamiske metode og psykoanalysen stammer fra Sigmund Freud, der bl.a. var optaget af de ubevidste processer, der driver mennesket.
Freud var endvidere optaget af, hvordan oplevelser i vores barndom og opvækst har betydning for vores senere liv.