Nogle gange er man nødt til at være i relationer, der er svære.
Hvis du er skolelærer, kan du ikke bare slippe af med den besværlige forældre. Hvis du er sygeplejerske, kan du undgå den irriterende pårørende. Hvis du er socialrådgiver, skal du også være professionel over for den bøvlede borger.
Fylder mere
De har altid været der, de besværlige relationer.
Men min fornemmelse er, at disse relationer igennem de senere år er kommet til at fylde mere. Det kan der være mange grunde til. Flere taler om en generel forråelse i tonen, som måske er båret af omgangsformen på de sociale medier. Derudover er det kendt, at autoriteter har tabt betydning, og at der ligger mindre magt og myndigheder i titler og funktioner, end der sikkert har gjort tidligere.
Mødet med ’borgeren’ og ’systemet’
De vanskelige relationer opstår ofte i samarbejdet mellem det, vi kan kalde ’borgeren’ og ’systemet’.
Det kan være forældresamarbejde i skolen. Pårørende eller patienter på sygehuse eller plejehjem. Klienter hos kommunen eller i jobcentret. Og så videre.
Som medarbejder et af disse steder, kan du nærmest ikke undgå at opleve relationer, der er vanskelige. Og fra tid til anden kan de vanskelige relationer kommer til at fylde så meget, at de nærmest overskygger de gode oplevelser.
Det kan være svært ikke at tage det personligt. Men ofte kan konflikten og adfærden fra borgerens side skyldes frustrationer over noget helt andet – en akkumuleret frustration over livssituationer, der nu går ud over den, der står i første række som ’systemets repræsentant’.
Betydning for selvforståelsen
Når jeg møder medarbejder eller organisationer, der kæmper med besværlige relationer, har det ofte en stor betydning for selvforståelsen.
Ingen går på arbejde for at gøre det svært for dem, man samarbejder med. Tværtimod.
Hvis du er sygeplejerske, lærer eller socialrådgiver, så bunder en stor del af din motivation sikkert i, at du gerne vil gøre det godt for dem, du skal samarbejde med. Så slår det ekstra hårdt, når man oplever at blive mødt af en adfærd, der er fjendtlig eller måske decideret faretruende eller destruktiv.
Som at køre over for rødt
På samme måde som vi har trafikregler, når vi færdes på vejene, så har vi uskrevne normer og regler for vores sociale liv med hinanden.
Når man pludselig møder et menneske, der er opfarende, truende, råbene eller verbalt grænseoverskridende, kan det føles som et brud på de regler, vi plejer at navigere efter. De sociale trafikregler bliver overtrådt – der bliver så at sige kørt over for rødt.
Står man i situationen, kan det opleves intimiderende og chokerende. Vi er vant til at tro på, at verden grundlæggende er et trygt sted, og at vi, selv i konfliktsituationer, kan blive inden for en ramme af ordentlighed.
Men hvis ordentlighedens ramme brydes, kan det opleves intimiderende. Man kan blive i tvivl om de sociale spilleregler stadig gælder. Ofte vil man også vende oplevelsen indad: Kunne jeg have gjort andet? Var det min skyld, at det eskalerede?
Naturlige reaktioner på unaturlige situationer
At være i vanskelige relationer kan gøre, at man bliver usikker på sig selv. Måske utryg ved andre relationer, der ellers er sunde og gode. Nogle oplever søvnbesvær eller uro. Reaktionerne kan minde meget om stress- og belastningsreaktioner.
Der er vigtigt at huske, at der ikke er noget mærkelig i, at man reagerer, når man har været udsat for vanskelige, destruktive eller truende situationer. Tværtimod. Reaktionen er ofte en hel normal respons på en situation, der er unormal.
Psykologiske værnemidler
Det er særligt vigtigt at have blik for konsekvensen af de vanskelige relationer, hvis de står på over lang tid eller har ramt særligt hårdt.
Nogle områder er mere udsatte for konfliktadfærd, og her kan det være en god idé, at arbejde med det, jeg kalder psykologiske værnemidler.
Vi kender værnemidler fra sygehuse, hvor kittel, maske og handsker er naturlige måder til at beskytte sig selv og andre. På byggepladser kender vi til sikkerhedshjelm og sikkerhedssko. På samme måde kan man have fokus på psykologiske værnemidler.
Vi kan ikke tage et psykologisk eller socialt værnemiddel på lige så konkret som sko eller hjelm. Men alligevel kan man arbejde systematisk og effektivt med forebyggelse. Jeg vil pege på to vigtige områder:
- Fælles viden: Det er vigtigt, at man har kendskab til det, man kan kalde de sociale relationers spilleregler og hvad der sker, når de bliver brudt. At man forstår, at de følelser, der kan opstå, er naturlige og normale. Og at man ikke skal tage oplevelserne personligt, men tværtimod forsøge at tilgå situationen professionelt. Det kan man bedst gøre, hvis man i samspil med sine kollegaer har viden om vanskelige relationer og et sprog for, hvordan man bedst håndterer det.
- Fælles samtale: Vi kan kalde det supervision, debriefing eller workshops. Navnet og metoden er ikke det afgørende, men det er funktionen og formålet: At man systematisk har et sted, hvor man kan tale med hinanden om de relationelle udfordringer, man møder i hverdagen, og dele, hvad det gør ved en. Nogle gange er det faciliteret af en ekstern supervisor eller konsulent. Andre gange kan man holde det internt. Men et fast setup er vigtigt. På den måde får man jævnligt arbejdet med det, der fylder. Og det får en naturlig plads i organisationen.
Man kan ikke nødvendigvis undgå vanskelige relationer. Men man kan gøre noget for at håndtere situationerne hensigtsmæssigt, støtte hinanden, når det er svært og forberede sig på, hvad der måtte komme.