Der er hul i banen!
Den noget besynderlige opdagelse gjorde et fodboldhold for noget tid siden under en kamp på et østrigsk stadion.
Bogstavelig talt: Der var et hul i banen på omtrent en halv meter.
Heldigvis blev det opdaget i tide, inden det førte til skade på spillerne. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig ulykken, hvis en spiller uforvarent var snublet i hullet.
Organisatoriske huller er som et bakteriefyldt sygehus
Jeg ved ikke meget om fodbold, men hullet i banen fangede alligevel min opmærksomhed. Det er nemlig et meget godt billede på den organisatoriske virkelighed, som nogle kan opleve i deres arbejdsliv.
Et hul i banen betyder, at det grundlag, man skal spille på, ikke er i orden.
Et hul i banen betyder, at det, som man forventer som en helt selvfølgelig del af arbejdet, er i stykker.
Sædvanligvis har man blikket rettet på spillet, på taktikken, på spillerne. Men når der er hul i banen, er det selve fundamentet, der er problemet. Så kan alt andet egentlig være lige meget, for hvis grundlaget ikke er i orden, kan der ikke for alvor bygges noget stabilt oven på.
Det er som et hus med en dårlig sokkel. Som en koncertsal med støj. Som et bakteriefyldt sygehus. Fortsæt selv rækken af billeder.
Hverdagsproblemer er ikke problemet
Organisatoriske huller i banen kan opstå, når man ikke har tilstrækkelig fokus på det fælles fundament, der bliver spillet på.
Det er vigtigt er skelne mellem de problemer, der så at sige handler om spillet og taktikken – dem, kan vi kalde hverdagsproblemer - og de, der handler om grundlæggende udfordringer i fundamentet, grundlagsproblemerne.
Det er naturligt, at der kan opstå uoverensstemmelser eller konflikter i et team. Det kan være ubehageligt og forstyrrende, men kan i mange tilfælde også føre til udvikling og ny læring.
Ligeledes kan nye strategier, forandring eller ledelsesskift føre til udfordringer og mistrivsel i en periode. Det er også en naturlig del af en organisations liv.
Alt dette er hverdagsproblemer. Frustrerende, irriterende, jovist, men ikke desto mindre en naturlig og ofte udviklende del af menneskers samvær og samarbejde.
At møde som ny uden at få en plads
Grundlagsproblemerne, derimod, handler om de problemer, der er destruktive, og som indeholder risiko for skader – ligesom de konkrete huller på en fodboldbane.
Jeg mødte en medarbejder på et tidspunkt, der om sin første dag i organisationen fortalte: - De havde glemt, jeg skulle komme. Der var ikke en plads til mig, ikke en stol, ikke en computer. Der var ingen, der havde lavet en nøgle, og jeg måtte nærmeste undskylde, at jeg forstyrrede.
Dét er et hul i banen, som for den pågældende gjorde, at hun aldrig rigtigt faldt til. Forståeligt nok. Hun vedblev at opfatte sig selv som gæst, måske endda en lidt uønsket gæst, selv efter lang tid i organisationen.
Jeg husker en anden samtale, hvor en fortalte: - Vi oplever ret mange alvorlige hændelser i arbejdet, det er en del af vores opgave. Men der er ingen til at samle op på det. Ingen der spørger om vi er okay eller hvad vi har brug for. Vores oplevelser bliver negligeret, og nu er vi foreløbigt 6, der er sygemeldt.
Dét er et hul i banen. Eller rettere sagt: En række af huller. For her er de helt grundlæggende forudsætninger ikke på plads. Man kan muligvis ikke undgå alvorlige hændelser. Men hvis de er en del af arbejdets præmis, er det essentielt, at der tages hånd om det. Ellers svarer det til, at en medarbejder på en byggeplads ikke udrustes med sikkerhedssko og hjelm.
Huller i banen er, når forudsætningerne for arbejdet mangler
Huller i banen er, når de forudsætningsskabende dele af arbejdspladsen ikke er på plads.
Der kan ske fejl. Det er noget andet. Men huller i banen er der, hvor fejlene ikke opfattes som fejl, men hvor dysfunktionalitet og destruktiv adfærd snarere er blevet normen mere end undtagelsen.
Er man ny på en arbejdsplads med huller i banen, er det ofte ret tydeligt, hvad der er på spil. Man vil undre sig. Måske sammenligne den nye arbejdsplads med tidligere oplevelser. Hullerne vil fremstå tydelige og klare.
Problemet er, hvis man har været så længe i det, at man lige så stille har vænnet sig til det.
Man kan reagere med resignation og mismod. Man kan miste troen ikke blot på den konkrete arbejdsplads, men på arbejdslivet i det hele taget. Ultimativt kan man miste troen på sig selv.
Problemet med huller i banen er, at man til sidst risikere at opleve, at man som menneske ikke er mere værd. At man så at sige ikke fortjener bedre.
Hvad kan man gøre?
Det er vigtigt at skelne mellem grundlagsproblemer og hverdagsproblemer.
Dagligdagens konflikter kan undertiden føles så store, at man oplever dem som fundamentale – selvom de måske i virkeligheden ikke er det.
Derfor er det vigtigt, at man taler med nogen om sine oplevelser. At man bruger hinanden til at kalibrere og til at vurdere tyngden af problemerne. Det kan være kollegaer eller måske endnu bedre nogen, der ikke er en del af arbejdspladsen.
Man kan overveje spørgsmål som:
- Hvis den oplevelse, jeg har, blev fortalt mig af en anden, hvordan ville jeg så reagere?
- Oplever andre på min arbejdsplads de samme typer udfordringer – huller – som jeg gør?
- Bliver der talt om problemerne blandt kollegaer og ledelse? Hvorfor / hvorfor ikke?
Hvis det, du oplever, er grundlagsproblemer – huller i banen – er det vigtigt at inddrage kollegaer og ledelse. Huller i banen kan ofte løses, hvis man i fællesskab får øje på problemet, og hvis man i fællesskab arbejder på et gøre forholdene bedre.
Men det er også vigtigt at se med ærlighed på mulighederne og perspektiverne. Hvis du oplever, at problemerne forbliver de samme trods gentagne forsøg på løsninger, kan du grundlæggende vælge mellem to muligheder:
- Erkend hullerne – og spil uden om: Hvis du grundlæggende er glad for arbejdspladsen, opgaverne og kollegaerne, så er opgaven at forsøge at spille uden om hullerne. Det kræver, at du ved, hvor de er. Ved, hvad der grundlæggende ikke fungerer. Erkender, at arbejdspladsen som helhed ikke giver dig de bedste forudsætninger, og at der måske kun er dig selv til at beskytte dig. Det kan lade sig gøre, hvis du er bevidst om det. Og særligt hvis I er flere, der kan hjælpe hinanden. Men vær samtidig bevidst om, at det potentielt er farligt at være for længe i et miljø, der er destruktivt.
- Skift bane: Hvis du over lang tid har oplevet, at problemerne ikke løses – måske endda bliver værre – er det på tide at overveje, om du skal finde en anden bane at spille på. Du kan måske føle skyld over at forlade ”den synkende skude” eller at lade dine kollegaer forblive tilbage. Men som nævnt er risikoen ved at spille på en hullet bane ikke blot de konkrete hændelser og konflikter, der kan opstå, men også at man i et mere langsigtet perspektiv risikere at miste troen på sig selv eller blive ramt af langvarig belastning. Det er ingen arbejdsplads værd.
Sådan undgår du huller i banen
Der kan opstå huller i banen selv på de bedste baner. Der kan opstå grundlagsproblemer selv på de bedste arbejdspladser. Men der er meget, man kan gøre for at undgå det. Her følger nogle råd:
- Tag ansvar for forudsætningerne
De fleste arbejdspladser er optaget af mål og successer. Men alle mål har forudsætninger for at blive opfyldt. Sørg for, at pleje forudsætningerne. Er du på en byggeplads, skal du sørge for sikkerhedssko. Er du i en børnehave skal du sørge for supervision og efteruddannelse. Og så videre. Tal om, hvad der er forudsætninger for jeres arbejde og hvordan I kan skabe gode forudsætninger. - Lær af både det gode og det svære
Tal om, hvad der gør jeres arbejde godt og hvad, der gør det svært. Find ud af, hvad der skaber forudsætninger og forhindringer i arbejdet. Brug systematisk tid på at gøre jeres arbejdsplads bedre. Sæt det på som faste punkter på personale- og ledelsesmøder – ”Forudsætninger og forhindringer siden sidst”. - Skab en åben kultur
Er du leder, så er din største opgave at sørge for, at medarbejderne har tryghed og tillid til at sige højt, hvad der fylder. Det handler om psykologisk tryghed – at man tør sige det, der er vigtigt, uden at frygte for repressalier. Vær åben og nysgerrig. Spørg og lyt.
Til sidst er der blot at sige: En god arbejdsplads er ikke kendetegnet ved, at der ikke er huller i banen. Det kan ske, og det er ikke i sig selv et problem, så længe hullerne opdages og lappes.
Tværtimod er en god arbejdsplads kendetegnet ved, at den holder banen ved lige og har blik for, at grundlaget skal være i orden for at man i fællesskab kan lykkes i arbejdet.