20 jun

ReformationsKoncert

I 2017 er det et halvt årtusinde siden, Martin Luther indledte reformationen, da han slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.

I den anledning har den danske salmedigter Iben Krogsdal nydigtet de 21 Luther-salmer, der findes i Den Danske Salmebog. Nye tekster, moderne melodier – men med et eviggyldigt tema om kærlighed og guddommelighed.

Ved 3 reformationskoncerter i efteråret 2017 kan du være med til at opføre sangene og blive klogere på Luther og reformationen. Alle er velkomne – eneste krav er, at du deltager i alle 3 øvelser og mindst 2 af koncerterne.

Øvelser i Baptistkirken i Nørresundby, Vestergade 73:
Øvelse tirsdag d. 29. august kl. 19 – 21.30
Øvelse tirsdag d. 12. september kl. 19 – 21.30
Øvelse tirsdag d. 19. september kl. 19 – 21.30

Koncerter:
Søndag d. 24. september kl. 19:00: Baptistkirken i Nørresundby
Søndag d. 1. oktober kl. 10:30: Karmelkirken, Aalborg
Søndag d. 8. oktober kl. 14:30 i Thisted Baptistkirke

Tilmeld dig til Mads Lindholm, ml@madslindholm.dk, tlf. 40 44 48 44.

04 aug

Efterårskoncerter 2016

Har du lyst til at synge nogle af de smukkeste danske efterårssange – og lære ny kormusik af bl.a. John Rutter?

 

– Så vær med til 3 øvelser og 3 koncerter i efteråret 2016!
Vi synger musik, der kredser om høsten og efteråret og forener nyt og gammelt i en smuk efterårsbuket. Alle er velkomne – eneste krav er, at du deltager i alle 3 øvelser og mindst 1 af koncerterne.

Øvelser i Baptistkirken i Nørresundby, Vestergade 73:
Øvelse tirsdag d. 30. august kl. 19 – 21.30
Øvelse tirsdag d. 6. september kl. 19 – 21.30
Øvelse tirsdag d. 13. september kl. 19 – 21.30

Koncerter:
Søndag d. 18. september kl. 14: Thisted Baptistkirke
Søndag d. 25. september kl. 14: Frederikshavn Baptistkirke
Søndag d. 9. oktober kl. 10.30: Baptistkirken i Nørresundby

Tilmeld dig til Mads Lindholm, ml@madslindholm.dk, tlf. 40 44 48 44.

Invitation – Efterårskoncerter

26 maj

Jeg støtter Bogø

Danmark er en retsstat – ikke et reality-show

TV2-programmet Operation X sat fokus på lønforholdene hos bl.a. den aalborgensiske sandwichkæde Bogø Sandwich.

Allerede inden udsendelsen har TV2 kørt historien i et par dage og udstillet Bogø Sandwich på en sådan måde, at Venstres folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt har kaldt firmaets direktør en ‘ubehagelig kriminel’.

Bogø Sandwich har på deres Facebook-side forklaret en anden side af historien. Jeg kan ikke vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Det er det, vi i Danmark har domstole til.

Nu har TV2 i stedet påtaget sig rollen som domstol og dommen er åbenbart allerede accepteret politisk. Det er et demokratisk problem, at dramatisk TV med skjult kamera og effektive virkemidler sætter retssystemet ud af drift.

Virksomheder skal opføre sig ordentligt. Det samme skal TV-programmer. Når TV ophøjes til domstol bliver vi alle borgere i et reality-show i stedet for i en retsstat. Det kan ingen være tjent med.

17 nov

Den frie verden skal forblive fri

(Bragt i NORDJYSKE Stiftstidende 17. november 2015.)

 

Terrorangrebet i Paris satte verden i stå, og endnu engang er det, vi kalder den frie verden under angreb af værdier så mørke, at vi ikke fatter det.

Siden 11. september 2001 har vi forstået terroren som en krig imod vores vestlige værdier og som en kamp mellem på den ene side den frie verden og på den anden side formørkede ekstremister. Vi er gået i krig, vi har skærpet vores overvågning, vi har givet efterretningstjenester stadig flere ressourcer og beføjelser.

Mens denne kamp udspiller sig, har vi i den frie verden accepteret, at den enkelte borger må overvåges nærmest grænseløst.

Vi har accepteret, at vi på flyveture og rejser skal lade os sikkerhedstjekke på et niveau, så enhver passager stemples som potentiel terrorist indtil det modsatte er bevidst. Vi tager det som udtryk for rettidig omhu, når der foretages omfattende evakueringer, fordi en nervøs studerende på vej til eksamen fingererer med kabler i sin taske.

Angst som grundstemning
Når terroren endnu engang rammer, stiller vi os i natten side om side med tændte lys og nynner ”Aldrig ræd for mørkets magt…”. Men det er her, vi tager fejl. For terroristernes sejr er, at angsten er blevet en grundstemning hos os i en sådan grad, at vi ikke engang længere bemærker det.

I gamle dage – det vil sige før 9/11 – kunne vi med hovedrysten se på andre staters overvågning af egne borgere og tale hånligt om KGB-metoder. I dag accepterer vi det, og ser det endda som udtryk for tryghed. I gamle dage kunne vi glæde os over det fantastiske fremskridt det var, at grænserne i Europa kunne åbnes og mennesker bevæge sig frit. Nu betragter vi det som en sejr, når de lukkes.

Den frie verden
Den frie verdens grundsten er ikke vold, overvågning, angst eller gengældelse. Den frie verdens grundsten er ikke naiv laden stå til lige så lidt som det er krigens ødelæggelse.

Det er derfor, vi hylder de ledere i historien, der igennem dialog, forsoning og forandring kunne bryde mure ned, standse krige og skabe fred. Det er derfor, vi skriver love og bygger domstole, så ondt ikke skal gengældes med ondt, men med en straf, vi kan stå ved.

Når vi giver køb på de værdier, som vores samfund er bygget på, så lader vi både hånt om de, der med liv og arbejde var med til at skabe det. Og vi forpasser chancen for at give den frie verden videre til vores børn.

Dialog og forsoning
Hvis vi i stedet kan samles – ikke fordi vi i kraft af religion eller ideologi har noget til fælles, men fordi vi som mennesker har noget til fælles – så vil vi se, hvor få ekstremisterne i virkeligheden er. Så vil vi ikke forveksle tro med terror. Så vil det formørkede livssyn, der tror bomber, terror og ødelæggelse udstille sin egen forkrøblede kynisme.

Når vi rammes, skal vi straffe. Men vi skal gøre det med den frie verdens tro på en retfærdig domstol og ikke med terrorens had. Vi skal se os for, men vi skal ikke overvåge hinanden som potentielle forbrydere. Vi skal passe på det, der betyder noget, men ikke sætte hegn op omkring os selv, for det er os selv, vi låser inde.

Den statsleder, der løsner endnu et skud, bliver en i rækken. Den, der tør tale om dialog og forsoning, skriver historie.

24 aug

Kulturteltmøde

Kulturmødet har potentiale til at løfte en nødvendig diskussion om vores kulturelle sammenhængskraft. Men det mangler lokal forankring og minder mest om et teltmøde, der skal oplyse det mørke Jylland – det er synd!

 

 

Der var sat midlertidige skilte op på vejen til Mors. Nogle viste, hvor man skulle svinge fra for at komme til Made in Denmark-golfturneringen. Andre reklamerede for Thy Chamber Music Festival.

Kulturmødet var der ingen skilte til hverken på vejen til Mors eller i selve Nykøbing, hvor der henover weekend kom 17.000 gæster til det, der er blevet kaldt ”den nødvendige samtale”.

Det lod sig gøre at finde mødet, fordi en række veje var spærrede. De steder, hvor der stod mænd i gule veste og bevogtede spærringerne, fungerede som indgange til Kulturvejen.

Manglende forankring
Nu skal Kulturmødet på Mors naturligvis ikke alene bedømmes på den manglende skiltning. For programmet i øvrigt bød på en perlerække af emner, personligheder og vigtige temaer om nutidens og fremtidens kulturliv. Men skiltningen siger noget om kulturmødets problem. Og det er, at det ikke er lokalt forankret. Det kunne afholdes på Mols, på Møn eller på Mandø, det ville være helt underordnet, for mødet bestod mestendels af telte og midlertidig arkitektur, der kunne samles hvorsomhelst.

Nu blev det på Mors, og Mors ligger lang fra alting, og med mødets fokus på kant og udkant, ja, så blev følelsen, at Mors var valgt, fordi det repræsenterer det mørkeste Jylland. If you can make it there, you’ll make it anywhere. Der deltog en lokal borgmester, jovist, og biblioteket i Thisted havde også installeret sig på mødet. Men derudover var mødet mest et møde mellem kultureliten på den ene side og kulturjournalisterne på den anden. Begge grupper fløjet (eller rettere sagt kørt) ind til lejligheden.

Det havde man ikke indtryk af, af man tog den store notits af på Mors. Ganske vist var der i gågaden i Nykøbing udsalg og fikse ordspil over kulturtemaet (”Gavekultur”, stod der fx i vinduet hos isenkræmmeren). Men som tjeneren sagde på restauranten da jeg spurgte, om de mærkede noget til mødet: – Er det ikke mest i den anden ende af byen?

Den manglende forankring kunne også ses i medierne. De landsdækkende store aviser dækkede mødet pænt, og foran pressens lokaler på mødet, hang der udklip fra bl.a. Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken om mødet.

Men det mest oplagte medie, nemlig NORDJYSKE Stiftstidende, bragte en til sammenligning meget begrænset dækning, der mest bestod af anmeldelse af arrangementer, der havde fundet sted. Derimod var Made in Denmark-turneringen fyldestgørende beskrevet. Bold ved man hvad er.

Teltmøde
I gamle dage blev der om sommeren afholdt teltmøder i det mørke Jylland. Så kom en missionær forbi, og talte om fortabelse og frelse, og man kunne i det til lejligheden opslåede telt bekende sine synder og blive omvendt.

Kulturmødet blev en slags teltmøde, hvor der blev diskuteret, hvordan eliten kunne nå ud til folket – fx ved at spille Det Kgl. Teaters forestillinger i lokale provinsbiografer. Således kan man oplyse de uoplyste; således kan det mørke Jylland få en bid af budgettet; således er frelse fra kulturel fortabelse inden for rækkevidde!

Men som en politiker sagde på mødet: – Hvis vi herude gerne vil se en ballet, så er det faktisk muligt at spænde hesten for vognen og tage til hovedstaden!

Og skønt store dele af kulturbudgettet bruges i hovedstaden (og skal bruges der), så findes der trods alt i provinsen såvel landsdelsscener, landsdelsorkestre, kulturhuse, museer, forfattere og en underskov af private og halvoffentlige institutioner, som holder kulturen levende. Der er lys herude!

Kulturel sammenhængskraft
Kulturmødet kom ufrivilligt til at grave grøften større imellem kant og udkant. Den manglende lokale forankring gjorde Mors til et ufrivilligt komisk stedvalg, hvor man i stedet for at glæde sig over den smukke natur i stedet kunne irritere sig over, at mødelokalerne var så små, at mange var henvist til at følge debatterne på storskærm i stedet (streamet direkte via nettet, så det kunne man lige så godt have set derhjemme!).

Det kunne have givet mening at holde mødet på Mors. Og på ungdomsdelen var der potentiale at se, for her var der bygget en hel by med scene, boder og udstillinger, der fint udnyttede placeringen ved vandet.

Mors kan vise sig at blive et lige så begave sted for Kulturmødet som Bornholm er for Folkemødet. Det ligger langt fra alt, og når man endelig kommer dertil giver det mening at blive og tage sig tid til fordybelse. Desuden er Mors velnok et af landets smukkeste steder. Alt det kunne vises – i stedet for at udstille udkanten og dermed gøre grin med området.

Danmark er ganske enkelt ikke stor nok til, at det overhovedet giver mening at tale om Udkantsdanmark. I stedet ville det give mening at tale om, hvordan kulturen bliver endnu mere levende, endnu mere sprudlende, endnu mere dynamisk og hvordan kulturen kan skabe sammenhængskraft og mening i en tid, hvor der er rigeligt, der skiller os ad.

Den diskussion er nødvendig, og kulturmødet har potentiale til at løfte opgaven. Men det kræver lokal forankring. – Det glæder jeg mig til at opleve på Mors til næste år.