Kulturmødet har potentiale til at løfte en nødvendig diskussion om vores kulturelle sammenhængskraft. Men det mangler lokal forankring og minder mest om et teltmøde, der skal oplyse det mørke Jylland – det er synd!
Der var sat midlertidige skilte op på vejen til Mors. Nogle viste, hvor man skulle svinge fra for at komme til Made in Denmark-golfturneringen. Andre reklamerede for Thy Chamber Music Festival.
Kulturmødet var der ingen skilte til hverken på vejen til Mors eller i selve Nykøbing, hvor der henover weekend kom 17.000 gæster til det, der er blevet kaldt ”den nødvendige samtale”.
Det lod sig gøre at finde mødet, fordi en række veje var spærrede. De steder, hvor der stod mænd i gule veste og bevogtede spærringerne, fungerede som indgange til Kulturvejen.
Manglende forankring
Nu skal Kulturmødet på Mors naturligvis ikke alene bedømmes på den manglende skiltning. For programmet i øvrigt bød på en perlerække af emner, personligheder og vigtige temaer om nutidens og fremtidens kulturliv. Men skiltningen siger noget om kulturmødets problem. Og det er, at det ikke er lokalt forankret. Det kunne afholdes på Mols, på Møn eller på Mandø, det ville være helt underordnet, for mødet bestod mestendels af telte og midlertidig arkitektur, der kunne samles hvorsomhelst.
Nu blev det på Mors, og Mors ligger lang fra alting, og med mødets fokus på kant og udkant, ja, så blev følelsen, at Mors var valgt, fordi det repræsenterer det mørkeste Jylland. If you can make it there, you’ll make it anywhere. Der deltog en lokal borgmester, jovist, og biblioteket i Thisted havde også installeret sig på mødet. Men derudover var mødet mest et møde mellem kultureliten på den ene side og kulturjournalisterne på den anden. Begge grupper fløjet (eller rettere sagt kørt) ind til lejligheden.
Det havde man ikke indtryk af, af man tog den store notits af på Mors. Ganske vist var der i gågaden i Nykøbing udsalg og fikse ordspil over kulturtemaet (”Gavekultur”, stod der fx i vinduet hos isenkræmmeren). Men som tjeneren sagde på restauranten da jeg spurgte, om de mærkede noget til mødet: – Er det ikke mest i den anden ende af byen?
Den manglende forankring kunne også ses i medierne. De landsdækkende store aviser dækkede mødet pænt, og foran pressens lokaler på mødet, hang der udklip fra bl.a. Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken om mødet.
Men det mest oplagte medie, nemlig NORDJYSKE Stiftstidende, bragte en til sammenligning meget begrænset dækning, der mest bestod af anmeldelse af arrangementer, der havde fundet sted. Derimod var Made in Denmark-turneringen fyldestgørende beskrevet. Bold ved man hvad er.
Teltmøde
I gamle dage blev der om sommeren afholdt teltmøder i det mørke Jylland. Så kom en missionær forbi, og talte om fortabelse og frelse, og man kunne i det til lejligheden opslåede telt bekende sine synder og blive omvendt.
Kulturmødet blev en slags teltmøde, hvor der blev diskuteret, hvordan eliten kunne nå ud til folket – fx ved at spille Det Kgl. Teaters forestillinger i lokale provinsbiografer. Således kan man oplyse de uoplyste; således kan det mørke Jylland få en bid af budgettet; således er frelse fra kulturel fortabelse inden for rækkevidde!
Men som en politiker sagde på mødet: – Hvis vi herude gerne vil se en ballet, så er det faktisk muligt at spænde hesten for vognen og tage til hovedstaden!
Og skønt store dele af kulturbudgettet bruges i hovedstaden (og skal bruges der), så findes der trods alt i provinsen såvel landsdelsscener, landsdelsorkestre, kulturhuse, museer, forfattere og en underskov af private og halvoffentlige institutioner, som holder kulturen levende. Der er lys herude!
Kulturel sammenhængskraft
Kulturmødet kom ufrivilligt til at grave grøften større imellem kant og udkant. Den manglende lokale forankring gjorde Mors til et ufrivilligt komisk stedvalg, hvor man i stedet for at glæde sig over den smukke natur i stedet kunne irritere sig over, at mødelokalerne var så små, at mange var henvist til at følge debatterne på storskærm i stedet (streamet direkte via nettet, så det kunne man lige så godt have set derhjemme!).
Det kunne have givet mening at holde mødet på Mors. Og på ungdomsdelen var der potentiale at se, for her var der bygget en hel by med scene, boder og udstillinger, der fint udnyttede placeringen ved vandet.
Mors kan vise sig at blive et lige så begave sted for Kulturmødet som Bornholm er for Folkemødet. Det ligger langt fra alt, og når man endelig kommer dertil giver det mening at blive og tage sig tid til fordybelse. Desuden er Mors velnok et af landets smukkeste steder. Alt det kunne vises – i stedet for at udstille udkanten og dermed gøre grin med området.
Danmark er ganske enkelt ikke stor nok til, at det overhovedet giver mening at tale om Udkantsdanmark. I stedet ville det give mening at tale om, hvordan kulturen bliver endnu mere levende, endnu mere sprudlende, endnu mere dynamisk og hvordan kulturen kan skabe sammenhængskraft og mening i en tid, hvor der er rigeligt, der skiller os ad.
Den diskussion er nødvendig, og kulturmødet har potentiale til at løfte opgaven. Men det kræver lokal forankring. – Det glæder jeg mig til at opleve på Mors til næste år.