26 jan

Synspunkt: Vent med DONG-salg

På torsdag skal Folketingets finansudvalg tage stilling til, om en del af DONG skal sælges til Goldman Sachs, ATP og PFA.

Den sidste uges kritik og folkelige opmærksomhed på salget bør imidlertid få den konsekvens, af finansudvalget udsætter beslutningen, så salget kan ske på et bedre grundlag.

Baggrund
Det er ikke nyt, at DONG er til salg. I 2004 blev selskabet børsnoteret, og derfor er der i sig selv heller ikke noget underligt i, at tre investorer nu melder sig på banen:

  • Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der vil købe 19%
  • PFA, der vil købe 5%
  • ATP, der vil købe 2%.

Den danske stat har således stadig den dominerende indflydelse over selskabet med en aktiemajoritet på i omegnen af 60%.

DONG

Problemerne
Tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen har i den forgangne uge rettet en række kritikpunkter til den forestående aftale. Det handler bl.a. om Goldman Sachs betingelserne for købet – men væsentligst så handler det om prisen på DONG. Er aktierne værdisat rigtigt? Eller er vi på vej til at give Goldman Sachs en lidt for letkøbt gevinst?

I kølvandet på Nyrups spørgsmål, har der rejst sig en række andre:

Hvad vil Goldman Sachs med DONG? Hvad får DONG’s ledende medarbejdere i bonus ved salget? Er tidspunktet for salget rigtigt? Og så videre.

Opstand
Sagen har skabt noget, der ligner folkelig opstandelse.

Mere end 125.000 har i skrivende skrevet under imod et salg af energigiganten på www.skrivunder.net.

I den ophedede debat har det næsten lydt som om, at DONG overtages af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, hvilket er forkert. Det drejer sig som sagt om 19% af aktierne.

Tillid
Sagens kerne er imidlertid langt fra et spørgsmål om selve handlen, som er så kompleks, at de færreste reelt forstår den. Nej, sagens kerne er et spørgsmål om tillid. Når Goldman Sachs omtales som en “amerikansk investeringsbank”, så er det ikke et neutralt udtryk. Det er et udtryk, som af mange forbindes direkte med finanskrisen arnested.

Læg dertil, at det er Danske Bank, der har været med til at værdisætte DONG. Og at formanden er Fritz Schur. Jeg betvivler ikke dygtigheden hos hverken bank eller formand. Men ingen er formentlig uenig i, at begge parter igennem de senere år har lidt af voldsomme image-problemer.

Sagens kerne er med andre ord ikke det konkrete salg, men derimod et spørgsmål om tillid. Kan vi have tillid til de politikere, der vil sælge DONG? Kan vi have tillid til køberne? Til selskabets bestyrelse og direktion? Kan vi have tillid til, at investeringerne vil medføre mere grøn energi – som er målet – eller handler det hele om hurtig profit?

På danske hænder
Der har endda været bragt forslag om, at danske pensionskasser skulle investere i stedet for. Så DONG kan blive på danske hænder.

Her er debatten imidlertid kørt af sporet, for det afgørende er ikke, at DONG bliver på danske hænder. Det afgørende er, at selskabet udvikles, så fremtidens energi bliver så grøn og så bæredygtig som mulig.

3 holdninger om et godt salg
De spørgsmål, der i den forgangne uge er blevet rejst, er spørgsmål, der bør kunne besvares. Vi har imidlertid ikke fået klare nok svar, og det gør, at jeg mener, salget bør vente. Jeg vil ikke udelukke, at Goldman Sachs er den rigtige køber. Men det gode salg bør som minimum tage højde for tre forhold – foruden prisen:

  • DONG har ikke brug for kold kapital, men kloge penge
    Staten kunne uden problemer selv investere mere i DONG. Det samme kunne danske pensionskasser for den sags skyld. Hvis salget af DONG-aktier skal give mening, skal investoren have viden at bringe i spil, så det ikke kun er penge, selskabet får ud af aktie-salget. Viden, know-how, visioner på energiområdet er langt væsentligere end kapitaltilførslen.
  • Energiinvesteringer er langsigtede
    Den eller de, der invester i DONG, skal være parat til et langt, sejt træk. Kapitalfonden har for vane at investere for at sælge kort tid efter – som vi fx så med salget af TDC. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det er problematisk på energiområdet, som i høj grad er langsigtet. Aktionærerne skal derfor være indstillede på at medvirke til udvikling og drift i en lang periode fremover.
  • Investeringen skal gavne os alle
    Formålet med at privatisere statslige selskaber, er at skabe øget konkurrence og dermed bedre resultater. Det kan måles i den værdi, selskabet genererer, og i forhold til DONG betyder det først og fremmest, at selskabet skal blive endnu bedre til at levere grønne og bæredygtige energiløsninger, også i fremtiden. Vi skal dermed alle få bonus ud af aktiesalget.

Det er muligt, at Goldman Sachs er den rigtige til at sikre disse ønsker. Vi har bare brug for, at bankens visioner og idéer for DONG og for fremtidens energi bliver lagt frem, så der bliver bedre mulighed for at vurdere og diskutere dem.

En handel skal ske på baggrund af tillid. Og det skal ske for at gøre Danmarks energiforsyning endnu bedre.

Tilliden og klarheden når vi ikke at få inden finansudvalgets møde på torsdag.

Derfor bør salget udskydes, så beslutningen kan træffes på et bedre grundlag.