17 jun

Tillykke med moskeen

Første gang jeg så Danmarks første moske med minaret, var da jeg skulle have taget fotos til min valgplakat. Fotostudiet ligger nemlig lige over for det, der på det tidspunkt var en byggeplads.

Jeg bemærkede den særprægede bygning, og jo, det virker specielt at se en minaret hæve sig over Kongens København. Det er en speciel bygning. Men et kirketårn er i grunden også en pudsig konstruktion, som blot har været her så længe, at vi ikke falder over arkitekturen længere.

Fordømmer kvinder og homoer
Københavns StorMoske, der åbner torsdag d. 19. juni, holder tre dages åbningsfest, hvor der er inviteret repræsentanter fra hele det officielle Danmark – fra kongehuset over ministre og til københavnske borgmestre.

Påfaldende mange har i den anledning travlt med andre gøremål, men en af dem, der åbent melder ud, at han ganske enkelt ikke ønsker at deltage, er Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen, som i Radio24syv lader forstå, at han ikke blåstempler trossamfund, der både er kønsdiskriminerende og fordømmer homoseksualitet.

Senere i samme radioprogram høres et indslag med såkaldte “sorte præster” – det er præster i Den Danske Folkekirke, som ikke vil vie homoseksuelle og i øvrigt ikke give hånd til deres kvindelige kollegaer.

Multi-kulti
I et DR-program lader historiker og debattør Mikael Jalving forstå, at moskeen er bygget af midler fra ekstremister – moskeen er finansieret af Qatar – og at vi nu for alvor ser konsekvenserne af det “multi-kulti”, som vi naivt indtil nu blot har accepteret. Der er nemlig risiko for, at de kulturtroende muslimer bliver radikaliserede, og at moskeen skaber et parallelsamfund.

Multi-kulti, som er debattør-slang for multikulturalisme, er ganske rigtigt et vilkår, som vi har levet med ganske længe, og jeg er erklærer mig skyldig: Jeg er multi-kulti-tilhænger. Selvom der er udfordringer, så er det mest af alt berigende, at mennesker med forskellig tro og kultur mødes og lever side om side. Og hvad er i grunden alternativet?

Ekstremister i alle trossamfund
Jeg er enig i antagelsen om, at mennesker i mødet med et trossamfund risikerer at blive radikaliseret og potentielt udvikle sig til ekstremister inden for deres religion.

Men risikoen for ekstremisme gælder ikke kun muslimer, men ses tydeligt, når Radio24syv i førnævnte program omtaler folkekirkepræster, der ikke vil give hånd til kvindelige præster eller for den sags skyld vil vie fraskilte. Det er også ekstremt, og deres holdninger er på mig lige så skræmmende som radikale muslimer. Begge er for mig at se meget langt fra den grundtvigske idé, som jeg kan forholde mig til: Menneske først, kristen så. – Eller sagt med andre ord (ikke Grundtvigs, men mine): Troen må kunne rumme både homoseksuelle og kvindelige præster!

Vi bør sige ja til dialog
Jeg vil – med Voltaires ord – forsvare andres ret til at have og udtrykke holdninger, som jeg ikke er enig i. Modsat vil jeg også forsvare retten til at mene, hvad jeg vil. Men for at jeg kan forsvare både mine egne og andres synspunkter, så kræver det, at jeg kender dem. Derfor er det glædeligt, at Københavns StorMoske inviterer til åbning. For det er en invitation til dialog. Og derfor er det ufatteligt ærgerligt, at så få repræsentanter fra det officielle Danmark møder op.

Jeg er ikke blind for problemerne. Selvfølgelig er der grund til at være på vagt over, at en islamistisk ørkenstat donerer penge til en dansk moske. Selvfølgelig er der grund til at være på vagt over radikalisering og ekstremister. Selvfølgelig er der grund til at fordømme holdninger, der underminerer ligestillingen mellem kønnene eller diskriminerer seksuelle mindretal.

Selvfølgelig skaber multikulturalismen udfordringer. Vi kan bare ikke afskaffe den, for selvom vi sætter bom ved Dybbøl, så lever vi i en global verden, hvor kulturer og religioner lever side om side. Og Gud ske lov for det! Selvfølgelig er der udfordringer, problemer og risici. Men forudsætningen for en fredelig sameksistens er en dialog, og når der åbnes en dør til dialog, så bør vi gå ind ad den – også selvom det er døren ind til en moske. Det handler ikke om blåstempling af andres holdninger. Det handler om respekt for vores naboer.

Tillykke med moskeen
Jeg synes, der er grund til at ønske både Dansk Islamisk Råd og hele Danmark tillykke med Københavns StorMoske. Jeg glæder mig til at besøge den. Det tror jeg nemlig er muligt uden at gå derfra som ekstrem islamist!